HedeDanmarks sensorkoncept

I HedeDanmarks afdeling HD Digital leverer vi sensorkoncepter, der, uden bøvl, skal give dig de data, du skal bruge.

Det betyder, at vi står for al installation, drift og overvågning på enheden, så I blot kan koncentrere jer om at bruge de leverede data og f.eks. reagere på dine automatiserede alarmer. På nydansk hedder det DaaS – Data as a Service, – vi kalder det IoT i gummistøvlehøjde. Vores landsdækkende serviceorganisation står klar til at etablere og servicere fra den dybeste skov til det mudrede vandløb og helt ind i byen.

Vi er vant til at færdes i de miljøer og har stor viden om, hvor og hvordan sensorerne opsættes og vedligeholdes. Det giver dig en sikkerhed for, at dataene kan strømme ind og få virke i de sammenhænge, du skal bruge dem.

Data as a Service-konceptet omfatter blandt andet:

  • Opsætning af sensoren, så den måler korrekt og har forbindelsen iorden
  • Konto på web platform, så du kan se data
  • API, som gør det muligt at integrere til andre systemer
  • Opsætning af fx integration til egne driftssystemer
  • Overvågning – om sensoren er aktiv
  • Service af sensoren, hvis den ophører med at være aktiv, inklusive batteriskifte
  • Udskiftning ved fx driftsskader
  • Flytning af sensoren efter jeres behov

Del denne