Om teknikken

Læs mere om teknikken bag vores IoT-løsninger.

Dansk udviklede sensorløsninger til brug i naturen

HedeDanmark udvikler selv en række sensorer med danske ingeniører og færdig produktion i Danmark. Vi bruger egenudviklet hardware og firmware kombineret med standardkomponenter.

Målsætningen, er at kunne tilbyd..

Målsætningen er at kunne tilbyde en pålidelig, let tilgængelig og prisbillig sensorløsning, der er tilpasset det danske klima samt leverer værdifulde, valide data. Den lave anskaffelsespris giver mulighed for at have flere målepunkter med mulighed for en mere finmasket overvågning af relevante elementer i naturen. 

Samtidigt med egenudvikling overvåger vi, hvilke sensorer der rundt om i verden kan bruges til vores formål om at lade naturen tale – at give os input til information og aktion. Således er fx vores persontællersensor udviklet i New Zealand, men distribueres og implementeres i Danmark af HedeDanmark.

Sensordesign

Alle sensorer er designet som ”alt i en”-enheder. De er batteridrevne og består af sensoren, en lille computer med hukommelse og en sender, som er bygget sammen i vind- og vejrtæt elektronik kasse. 

Det betyder, at de kan placeres i alle miljøer uden tanker for vejr-/vindforhold. Alle sensorer er naturligvis CE-godkendte.

Sensorer monteres for det meste på medfølgende standere – se mere via linket herunder om de enkelte sensor løsninger.

Netværk

Sensoren sender data via et såkaldt Internet of Things (IoT) netværk, som hedder Sigfox. HedeDanmark er partner med IoT Danmark, som etablerer og driver Sigfox netværket i Danmark. Sigfox dækker 99,7 % af Danmark.

Netværket kaldes også et 0G netværk og er kendetegnet ved, at det sender meget små datapakker. Vores sensorer sender en eller flere måleværdier med tidsstempel hvert 15. minut 24/4/365. Batterilevetid er høj, fra 2-10 år afhængig af sensor type.

Adgang til data

Adgang til data

Du får adgang til data fra sensorerne gennem vores webbaserede IoT platform. Den bedste oplevelse fås på Chrome og Edge/Edge Chromium browsere, som understøttes 2 versioner tilbage.

Integrationer

Data kan med det tilhørende API nemt overføres til egne platforme, hvad enten det er egne driftssystemer eller visning af data på interne eller eksterne websider.

Vi tilbyder også direkte integrationer til driftssystemer såsom bl.a. SWECO DriftWeb, MASTRA eller præsentation af data på Vandløbssiden hydrometri.dk.

Del denne