Snerydning gjort smartere

HedeDanmarks vintertjeneste servicerer ca. 4.500 lokationer rundt omkring i Danmark med snerydning og saltning. Med en tilknyttet døgnbemanding påtager HedeDanmark sig ansvaret for, at kundernes arealer er ryddet og er sikre at færdes på. Dette kræver, at vintertjenesten er opdateret på vejrforholdene ved kunderne for derved at kunne give en hurtig respons. 

Med temperatur og luftfugtighedssensoren bliver behovet for kørsel afklaret baseret på livedata. Disse supplerer information fra Vejdirektoratets 450 sensorer, der er placeret rundt omkring i landet, men hvor afstanden imellem kan være mere end 30 km. Sensoren er opsat hos en række strategiske kunder og steder, hvorved HedeDanmark overvåger området og bliver notificeret, når de brugerdefinerede grænseværdier af temperatur og luftfugtighed nås. Ved at fastgøre sensorens eksterne termoelement i en overflade, f.eks. asfalt, måler den samtidig temperaturen her. Det sikrer vintertjenesten, at særligt kritiske og trafikkerede arealer, i tilfælde at glat føre, altid er overvåget og gjort sikkert farbare.

Dette bidrager til et bedre beslutningsgrundlag, der medfører en højere service for kunderne samt bedre planlægning for virksomheden. Ligeledes bruges dataene til at beregne dugpunktstemperaturen, der fortæller når der er mulighed for nedbør, tåge, samt risiko for rimglatte overflader. Det har gjort, at vintertjenesten nu med endnu større overvågning og forudsigelighed, kan rykke ud til kunderne og salte inden uheldene sker ved glatte overflader.

Fordele for vintertjenesten

Større præcision af data

Automatisk overvågning af områder

Hurtigere respons

Højere effektivitet af servicen

Bedre service for kunderne

Luk menu
×
×

Kurv